GOLFREJSE TIL SPANIEN

Indtryk fra dejlig golfrejse til Spanien.

Efter en behagelig flyvetur til Alicante skulle det lille hold på 4 golfere fra Djurs Golfklub (Bo de Neergaard, Harald Johansen samt Hanne og Bjørn Helmer) finde frem til Peraleja Golf Resort ca. 90 km i sydlig retning.

En helt ny motorvej betød, at GPS’en svigtede på det meste kritiske tidspunkt, så holdet brugte ca. 1 time og 40 km på at finde frem til målet. Diverse spanier sendte os i hver sin retning. Flinke folk, men ikke til stor hjælp.

Det var sent nu, men det venlige personale i det lokale supermarked åbnede dørene, så vi kunne handle fornødenheder, selvom det var efter lukketid. Flot service.

Da der kun var et sæt nøgler til huset, fandt vi et godt gemmested, men glemte desværre, at der var en port, som smækkede, hvorfor gymnastiske Bjørn måtte kravle over muren og forcere en hæk for at finde frem til gemmestedet.

Huset var stort og flot og efter ”spansk morgenmad” skulle vi i gang med den spændende golfbane tegnet af Severino Balestero. Bermuda græsset var tørt, men det var helt normalt for årstiden.

De næste dage gik nu med dejlige golfrunder med resultater varierende fra 11 til 28 stableford points.

Mandagen med storm var en prøvelse, men øvrige dage var med flot sommervejr.

Ægteparret Helmer valgte sig et par dage med sightseeing i Murcia og Middelhavskysten i nærheden.

Trods det tørre græs var banen en stor oplevelse og meget anderledes end de baner vi kender fra vore breddegrader. Greens var meget hurtige, og især den kraftige blæst på 2den dagen fik boldene til at rulle af og ned i bunkers eller vandhuller. Alle var den dag frustrerede.

Rejsen var inklusive morgenmad i klubhusets flotte bar, medens middagen blev indtaget i en lille hyggelig restaurant i gå afstand. En aftenen svigtede det elektriske i restauranten, så det blev til ”candlelight dinner”.
Efterfølgende aften var der fortsat problemer med elektriciteten, men vi blev anvist en flot restaurant i nærmeste by, som var ca. 2 km væk. Her var 4 retter velsmagende menu med god vin ad libitum samt kaffe. Det hele uden beregning.

Hjemturen startede med vækning kl. 4 om morgenen, hvorefter det gik mod lufthavnen i et mennesketomt Spanien, men med et strålende lyshav fra byerne, som vi passerede.

Vi forlod Spanien, som dagen forinden havde 22 grader og landede til 5 grader i Aalborg og med regn og blæst.

Hele turen hjem gennem det danske landskab blev der sendt venlige tanker til Spanien og Peraleja Golf Resort.

Karussellen stoppes ved at placere musen på et billede..