Søndag den 27. april blev der overalt i landet skabt opmærksomhed omkring golfsporten.

Djurs Golfklub kunne i strålende solskin byde velkommen til 32 potentielle golfspillere, som fik instruktion af klubbens træner, Bo de Neergaard, med hjælp fra klubbens bestyrelse og flere øvrige medlemmer. Der var desuden en lille konkurrence med spil af 5 huller.

Den officielle del af programmet blev afsluttet med lækre pølser fra grillen, medens snakken gik livligt rundt omkring ved bordene og på grønsværen.

Der var også flotte præmier i de vindende gæster. Efterfølgende benyttede flere af deltagerne dagen til at spille endnu et par huller.

For klubbens betød dagen, at der var flere som meldte sig ind via de forskellige tilbud, som denne dag tilbød. Der var således et særtilbud på at spille ubegrænset frem til 1. juli for kr. 500,-. Dette beløb ville i tilfælde af senere indmeldelse blive modregnet.